Godmorgen min k\u00e6re husbond
\nLige nu sidder du og venter sammen med dine kolleger fra fakultetssekretariatets kommunikationsafdeling. I har \u00f8jnene stift rettet mod jeres mailboks og den besked, der vil tikke ind kl. 09.01. Med den f\u00f8lger svaret p\u00e5, om det bliver dig, Svend, Jes, Thomas eller en af de andre af jeres omkring 300 kolleger, der vil blive bedt om at fratr\u00e6de jeres stillinger som f\u00f8lge af fyringsrunden p\u00e5 universitetet, der er resultatet af regeringens besparelser p\u00e5 forskning og uddannelse. Nogle af jer har allerede taget imod en frivillig fratr\u00e6delse. Andre er g\u00e5et ned i tid. Nu er I nede p\u00e5 seks stillinger, der skal nedl\u00e6gges. Man kan sige, at det er n\u00e5digt sluppet. P\u00e5 andre fakulteter\u00a0kan mange flere kolleger se frem til en fyreseddel.<\/p>\n
Du har sikkert lige st\u00e5et udenfor og r\u00f8get med Simon, selvom I har lovet hinanden at holde op 1000 gange. I har sikkert sk\u00e6vet til mailboksen p\u00e5 jeres telefoner imens. Du med din nye iPhone 6 i h\u00e5nden, som du fik som erstatning for din gamle og udtjente arbejdstelefon i fredags, og som vi begge to er i tvivl om, hvor l\u00e6nge du f\u00e5r lov at beholde.<\/p>\n
Det bliver nok ikke Simon, der bliver g\u00e5et i fyringsrunden. Han er s\u00f8d og hamrende dygtig, fort\u00e6ller du. Ung, hurtig og perfektionistisk, og med sin DR-baggrund en haj til blandt andet Final Cut, og til at lave de film, I i stigende grad bruger i jeres arbejde i kommunikationsafdelingen. Du, derimod, har rundet de 53, og har netop fejret dit 20 \u00e5rs jubil\u00e6um som den f\u00f8rst ansatte informationsmedarbejder p\u00e5 fakultetet. Selvom du er en god og stabil arbejdskraft og en vellidt kollega, er du set udefra ikke helt s\u00e5 opdateret som Simon. Du gider ikke bekymre dig om fyringsrunden, siger du. Jeg har sv\u00e6rt ved at lade v\u00e6re.<\/p>\n
Uanset hvad udfaldet bliver, har vi lovet hinanden at dele en flaske champagne i aften. For at fejre det, hvis du beholder dit job, og for at fejre det, hvis du skal tage hul p\u00e5 et helt nyt kapitel af dit arbejdsliv.<\/p>\n
Egentlig ved jeg ikke helt, hvad jeg h\u00e5ber for dig. Hvis du havde spurgt mig i 2011 om, hvordan jeg opfattede min egen situation som nyledig, havde jeg nok set lidt sort p\u00e5 det. Jeg havde lige sagt mit faste job som layouter p\u00e5 Journalisten op i frygt for, hvad der tegnede til at blive en kronisk musearm. Men i dag er min situation som du ved en helt anden. Mit arbejdsliv tegner lyst, synes jeg. Men det kan vi vende tilbage til.<\/p>\n
Allerf\u00f8rst vil jeg nemlig godt give dig eller de af dine kolleger i kommunikationsafdelingen, der ryger i prikkerunden, et par r\u00e5d med p\u00e5 vejen om, hvordan I beg\u00e5r jer i det ledighedsmaskineri, I nu sandsynligvis skal ud i. Selv om jeg kvier mig ved at indr\u00f8mme det i offentlighed, s\u00e5 taler jeg af erfaring. Jeg har v\u00e6ret ude og inde af dagpengesystemet siden 2011, og er f\u00f8rst for nylig sluppet helt fri af det.<\/p>\n
Lad v\u00e6re at s\u00f8ge opsl\u00e5ede jobs<\/strong> Det f\u00f8rste, I vil blive indprentet som ledige, er nemlig at I skal s\u00f8ge to jobs om ugen, ellers st\u00e5r I ikke til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet. Denne grunds\u00e6tning vil jeg gerne g\u00e5 i rette med. Ja, jeg vil faktisk g\u00e5 s\u00e5 langt som til at r\u00e5de jer til at g\u00f8re det modsatte.<\/p>\n Mine r\u00e5d lyder som f\u00f8lger: Hvordan alt dette skal forst\u00e5s, vil jeg forklare her. Men f\u00f8rst vil jeg g\u00f8re op med en myte, der gennemsyrer ledighedsdiskursen, og som efter min mening er skyld i titusindvis af spildte mandetimer p\u00e5 samfundsplan: Myten om, at der er masser af ledige, opsl\u00e5ede jobs.<\/p>\n I skrivende stund er der ganske vist 20.600 ledige stillinger p\u00e5 jobindex.dk. Det lyder jo umiddelbart forj\u00e6ttende. Sandheden \u2013 og den vil I ogs\u00e5 komme til at h\u00f8re fra de mere dristige af de A-kasse-konsulenter, I snart kommer til at m\u00f8de,\u3000er, at 70% eller flere af alle opsl\u00e5ede jobs I kan finde p\u00e5 diverse jobportaler, allerede er \u00f8rem\u00e6rket til ans\u00f8gere, som virksomhederne kender i forvejen. Muligvis er tallet endnu h\u00f8jere.<\/p>\n Vi ans\u00e6tter dem, vi kender<\/strong> M\u00e5neden inden jeg stoppede p\u00e5 Journalisten, sad jeg med i det ans\u00e6ttelsesudvalg, der skulle v\u00e6lge den nuv\u00e6rende chefredakt\u00f8r for Journalisten. Der var mange hamrende dygtige og kvalificerede ans\u00f8gninger i bunken. Redaktionen tr\u00e6ngte til et frisk pust. Vi endte med at v\u00e6lge ham, der allerede var konstitueret chefredakt\u00f8r. Flere af ans\u00f8gerne i bunken overtrumfede hans formelle kvalifikationer. Det st\u00e5r dog ikke til diskussion, at han leverede den bedste samtale. Men det gjorde han m\u00e5ske netop, fordi han allerede sad p\u00e5 posten.<\/p>\n Et andet eksempel og et andet ans\u00e6ttelsesudvalg, ogs\u00e5 fra min tid p\u00e5 Journalisten: Vi skulle hyre en redaktionssekret\u00e6r i et barselsvikariat. Posten gik til en tidligere (ogs\u00e5 uhyre dygtig) journalistpraktikant fra redaktionen. Han leverede langt den bedste samtale. Men s\u00e5 havde han jo alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6ret et halvt \u00e5r p\u00e5 redaktionen tidligere. Da han senere m\u00e5tte stoppe som barselsvikar f\u00f8r tid, hyrede vi en pige ind, som jeg havde m\u00f8dt p\u00e5 et kursus. Hun havde ganske vist skrevet en god ans\u00f8gning til stillingen som barselsvikar i f\u00f8rste omgang, men hvis jeg ikke havde truffet hende personligt, havde vi ikke hevet hendes ans\u00f8gning op af bunken igen.<\/p>\n Begge gange endte vi alts\u00e5 med at ans\u00e6tte folk, vi allerede kendte. Ikke fordi de andre ans\u00f8gere var d\u00e5rlige eller for at favorisere vores venner, men simpelthen fordi det er s\u00e5 meget nemmere at bes\u00e6tte en stilling med en person, der allerede kender stedet og systemerne. Man ved, hvad man f\u00e5r. Og det kunne man jo have ladet sig n\u00f8je med eller have p\u00e5sk\u00f8nnet fra starten.<\/p>\n Lad mig komme med et tredje eksempel fra et job, jeg selv har s\u00f8gt:<\/p>\n Det lykkedes mig \u2013 til min egen og andres store overraskelse \u2013 at komme til samtale p\u00e5 en h\u00f8jt profileret stilling som marketingkoordinator p\u00e5 en stor arbejdsplads. Samtalen var en katastrofe: “Nu er det os der stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lene, og ikke dig.” Jobbet gik til en, de kendte i forvejen, h\u00f8rte jeg ad omveje fra en kollega, der arbejdede p\u00e5 stedet.<\/p>\n En kollektiv l\u00f8gn<\/strong> Derfor er det ogs\u00e5 s\u00e5 meget desto m\u00e6rkeligere, at lige pr\u00e6cis det med den tvungne jobs\u00f8gning er, hvad vi har bundet hele vores kontrol med de ledige op p\u00e5. Og jeg t\u00f8r slet ikke regne p\u00e5, hvad det koster samfundet, at 400 mennesker skal bruge en time (og ofte v\u00e6sentlig mere) p\u00e5 at skrive en ans\u00f8gning hver. Og at et ans\u00e6ttelsesudvalg – p\u00e5 lad os sige tre personer – herefter skal l\u00e6se 400 ans\u00f8gninger igennem i den anden ende. Til et job, der m\u00e5ske allerede er besat. Er der ikke nogen \u00f8konomer derude, der vil v\u00e6re s\u00f8de at regne p\u00e5, hvad det koster vores samfund at opretholde denne kollektive l\u00f8gn?<\/p>\n Retf\u00e6rdigvis skal det her n\u00e6vnes, at AJKS – som er den A-kasse, jeg har erfaringer med – for l\u00e6ngst har indset, at det med at kende nogen, der kender nogen, betyder alt. Derfor har de ogs\u00e5 l\u00f8snet p\u00e5 kravet om at skulle s\u00f8ge to opsl\u00e5ede jobs om ugen. Hos AJKS er udmeldingen i stedet, at ledige skal s\u00f8ge minimum en opsl\u00e5et stilling om ugen, og at kaffeaftaler, uopfordrede ans\u00f8gninger og f\u00f8lere udstukket i netv\u00e6rket kan t\u00e6lle som en ans\u00f8gning.<\/p>\n Det med at s\u00f8ge et eller to jobs om ugen, lyder m\u00e5ske nemt nok. Det er vel det mindste, man kan forvente af en arbejdsledig. Men det kr\u00e6ver store mentale ressourcer at skrive s\u00e5 mange ans\u00f8gninger fyldt med megalomani og patetisk selvfedme og indbildskhed. Det g\u00f8r ikke noget godt for en person at skrive s\u00e5 mange almindeligheder op til noget stort for til sidst at blive afvist igen. Det er derfor, jeg synes, du skal lade v\u00e6re med at g\u00f8re det. Drop ans\u00f8gningerne til opsl\u00e5ede jobs.<\/p>\n Og hvis du, min k\u00e6re husbond, stadig har t\u00e6nkt dig at s\u00f8ge de opsl\u00e5ede jobs, s\u00e5 er her en liste over argumenterne for at lade v\u00e6re:<\/p>\n 1 Hvis man, som du og jeg, er fleksibel og fantasifuld og mener, at du med din brede kommunikationsbaggrund kan bestride et hav af forskellige typer jobs, vil arbejdet med at tilpasse dine kompetencer til de mange forskellige jobbeskrivelser forvirre dig og f\u00e5 dig til at glemme, hvad du egentlig er god til.<\/p>\n 2 Arbejdet med ans\u00f8gningerne vil give dig en falsk fornemmelse af, at du faktisk g\u00f8r noget for at komme ud af din ledighed. Men du g\u00f8r jo kun, som du f\u00e5r besked p\u00e5.<\/p>\n 3 Du h\u00e6nger fast i, hvad du allerede kan i stedet for at vende din opm\u00e6rksomhed mod, hvad du egentlig har lyst til at blive bedre til.<\/p>\n 4 Uden at ville det, kommer du til at l\u00e6gge lidt af din sj\u00e6l i dine jobans\u00f8gninger, og selvom du har lovet dig selv ikke at blive det, bliver du skuffet, n\u00e5r du f\u00e5r afslag.<\/p>\n 5 Du bliver led ved dig selv over diskrepansen mellem den selvbegejstring, du skal l\u00e6gge i ans\u00f8gningerne og nederlaget ved ikke at blive kaldt til samtale.<\/p>\n 6 Arbejdet med ans\u00f8gningerne giver dig en falsk fornemmelse af at s\u00e6tte milep\u00e6le og n\u00e5 m\u00e5l, du har sat for dig selv. Brug i stedet tiden p\u00e5 at overveje dine egne m\u00e5l, og hvad du \u00f8nsker at opn\u00e5.<\/p>\n 7 Afslagene giver dig en misvisende fornemmelse af, at du har gjort, hvad du kunne, og at det er op til andre at afg\u00f8re, om du kommer i arbejde eller ej.<\/p>\n Reglerne er ikke til for de ledige<\/strong> Systemet er konstrueret for at beskytte dem, der er i arbejde, s\u00e5 de ikke f\u00f8ler sig snydt. Det er ikke skabt til at f\u00e5 dig eller andre ledige i arbejde.<\/p>\n Hvis din ledighedssituation udvikler sig som min, og du ender med at m\u00e5tte opgive at finde et fast job og begynder at freelance dig ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, bev\u00e6ger du dig ud p\u00e5 dybt vand. Du er nemlig ikke dagpengeberettiget, hvis dine aktiviteter begynder at minde om at drive firma.<\/p>\n Argumentationen – og den kan jeg for s\u00e5 vidt sagtens f\u00f8lge – er, at det er konkurrenceforvridende, hvis freelancende og semi-ledige hopper ind og ud af dagpengesystemet efter forgodtbefindende og benytter dagpengene som skjult iv\u00e6rks\u00e6tterydelse eller en fribillet til nedsat tid. (Teknisk set kan du beholde supplerende dagpenge i 72 uger i en overgangsperiode hvis du laver firma, men det vil for mange stadig f\u00f8les som et k\u00e6mpe sats, og derfor lader de v\u00e6re).<\/p>\n Problemet med denne argumentation er efter min mening bare, at den ikke tager h\u00f8jde for, at der ikke er nok ledige faste jobs at f\u00e5, og at mange vil opleve (som jeg selv har gjort det), at freelancertilv\u00e6relsen kommer glidende, uden at man egentlig \u00f8nsker det, og som en n\u00f8dl\u00f8sning p\u00e5 ikke at finde et fast arbejde.<\/p>\n Havde du spurgt mig i 2011, om jeg skulle ud og have eget firma igen, havde svaret nemlig v\u00e6ret klart nej. Det har jeg pr\u00f8vet (jeg var medstifter af og partner i designbureauet Spild af Tid i 2000-2007, og har lagt mine 10.000 opstartstimer som iv\u00e6rks\u00e6tter). Springet til layouterstillingen p\u00e5 Journalisten var et bevidst og aktivt fravalg af arbejdslivet som selvst\u00e6ndig og et “goddag” til fast DJ-l\u00f8n, pension og arbejdsgiverbetalt computer, telefon, avis, licens, 7 ugers ferie og en m\u00e5neds betalt orlov hvert fjerde \u00e5r. Derfor ville jeg ogs\u00e5 gerne have et fast job igen. Men det viste sig at v\u00e6re sv\u00e6rt.<\/p>\n Gr\u00e5h\u00e5ret og selvst\u00e6ndig<\/strong> Nu er jeg ikke selv bange for at have yngre kolleger. Jeg nyder det faktisk. Men det var alligevel ligesom her, at lynet slog ned i mig: Jeg kan ikke l\u00e6ngere s\u00f8ge hvilket som helst job. N\u00e5r der st\u00e5r eventkoordinator i jobbeskrivelsen, s\u00e5 menes der en person mellem 25 og 30. Ogs\u00e5 selvom ordet “kaospilot” er n\u00e6vnt i jobopslaget.<\/p>\n Det var egentlig en lettelse at n\u00e5 dertil. Og siden har jeg kun s\u00f8gt opsl\u00e5ede jobs halvhjertet, og i stedet brugt mine kr\u00e6fter p\u00e5 det, jeg selvf\u00f8lgelig skal: Ja, s\u00e5 er vi nemlig tilbage ved de gode r\u00e5d, jeg gav tidligere. Orker du endnu et eksempel fra mit egen liv som ledig? Da jeg havde g\u00e5et ledig i et halvt \u00e5rs tid, gjorde den dame, der ejer det hus, vi bor i, mig opm\u00e6rksom p\u00e5 en ledig deltidsstilling som debat- og aktivitetsmedarbejder ved Musikh\u00f8jskolens Aftenskole p\u00e5 Frederiksberg. Det viste sig, at jeg kendte fem af l\u00e6rerne, og jeg bad dem l\u00e6gge et godt ord ind for mig. Samtalen gik ok, kemien var god, og jeg fik jobbet. Men jeg var aldrig kommet til samtale, hvis det ikke var for de personlige anbefalinger.<\/p>\n Det vigtigste, du skal h\u00e6fte dig ved her er, at jeg havde fortalt min husejer, at jeg var ledig. Ellers havde hun ikke tippet mig om jobbet. Det farligste af alt er at blive s\u00e5 skamfuld over sin ledighed, at man ikke f\u00e5r sagt til nogen, at man er p\u00e5 udkig efter et job. H\u00e6ng din selvrespekt uden for d\u00f8ren<\/strong> Derfor n\u00f8jes jeg med et enkelt eksempel: Da jeg skulle m\u00f8de op p\u00e5 Jobcenter K\u00f8benhavn til min f\u00f8rste r\u00e5dighedssamtale. I indkaldelsen stod, at jeg skulle m\u00f8de klokken 9.<\/p>\n Jeg er gammel nok til at have forst\u00e5et, at det med at m\u00f8de til tiden er vigtigt. Det er altid et godt signal at sende. Det udstr\u00e5ler professionalisme og fremm\u00f8destabilitet. Det kan de godt lide i jobcentrene. Derfor kom jeg da ogs\u00e5 kl. 8.50. T\u00e6nkte at jeg lige kunne n\u00e5 at f\u00e5 overt\u00f8jet af, og m\u00e5ske snuppe en kop kaffe i ventesalen for at v\u00e6re klar til m\u00f8det.<\/p>\n Men jobcentret var lukket. Det \u00e5bnede f\u00f8rst kl. 9.00. Da jeg havde ventet udenfor i 10 minutter og indenfor i ventesalen i et kvarters tid, bev\u00e6gede jeg mig forsigtigt op til skranken for at sp\u00f8rge, om der m\u00e5ske var tale om en misforst\u00e5else, om jeg ikke var sat til at m\u00f8de kl. 9.00?<\/p>\n “I bliver indkaldt i timeslots fra kl. 9-11,” forklarede den venlige receptionist. “Jeg kan ikke sige noget om, hvorn\u00e5r pr\u00e6cis du kommer til.”<\/p>\n “Jeg kommer fra mediebranchen”, skulle jeg til at indvende, “hvert sekund t\u00e6ller, det g\u00e6lder om at v\u00e6re sekunder f\u00f8r sine konkurrenter, I have a busy schedule! “\u2028\u2028Ok, det havde jeg jo p\u00e5 en m\u00e5de ikke. Men alligevel? Hvor i samfundet i \u00f8vrigt vil man tillade sig at spilde hinandens tid p\u00e5 den m\u00e5de? Signalet er: Du er ledig, vi kan g\u00f8re med dig, som vi vil, du og din tid betyder ikke noget, vi tager som en selvf\u00f8lge, at du i kraft af din ledighed ikke har noget p\u00e5 programmet.<\/p>\n Der er mange andre historier, som jeg gemmer til en anden god gang. Jeg n\u00e6vner det blot for at fort\u00e6lle de af jer, der lige har modtaget en fyreseddel, kommer til at opleve og h\u00f8re ting, I kun troede foregik ude p\u00e5 den sorteste satires overdrev. I vil blive udsat for situationer, der er s\u00e5 fornedrende, at I med det samme skal l\u00e6re at parkere jeres selvbillede, jeres selvrespekt og alt hvad I tror p\u00e5 og st\u00e5r for udenfor sagsbehandlerens d\u00f8r, s\u00e5 I kan if\u00f8re jer det ubesmittet igen, n\u00e5r I g\u00e5r.<\/p>\n Fejr din fyring<\/strong> Du vil sikkert opleve det som helt vildt stressende at v\u00e6re ledig, s\u00e5 l\u00e6nge dagpengesystemet er bygget p\u00e5 kontrol og mistillid. N\u00e5r du er f\u00e6rdig med at skrive dine skin-ans\u00f8gninger, skal du derfor s\u00f8rge for at komme v\u00e6k, s\u00e5 du kan f\u00e5 ro til at t\u00e6nke over, hvad der nu skal ske, og hvad du i virkeligheden har lyst til. Det kr\u00e6ver tid at m\u00e6rke ordentligt efter, at komme i tanke om gamle, glemte dr\u00f8mme, og de gode id\u00e9er kommer h\u00f8jst sandsynligt bedst, n\u00e5r du klipper h\u00e6k eller g\u00e5r en tur i frokostpausen sammen med en anden af dine nyledige kolleger. Ideerne f\u00e5r du ikke bag sk\u00e6rmen, med din iPhone i h\u00e5nden, eller n\u00e5r du h\u00e6nger over Facebook eller LinkedIn og scroller ekskollegernes utrolige arbejdsliv og talrige work anniversarys. Hold dig v\u00e6k fra opkoblingen og tr\u00e6k stikket ud \u2013 for alvor.<\/p>\n For mit eget vedkommende gik jeg rundt mellem bladbunkerne og de r\u00e5dne \u00e6bler og kom i tanke om de aviser, jeg lavede til de andre i folkeskoleklassen sammen med Christian og Mikkel. Pludselig var det ikke mere s\u00e5 vigtigt, om jeg lige var grafiker. Jeg kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 bestride andre jobfunktioner. For eksempel v\u00e6re med til at skabe indhold i stedet for indpakning for en gangs skyld. Jeg fik ogs\u00e5 ro til at fundere over, at jeg m\u00e5ske godt kunne tillade mig at undervise i layout, selvom jeg ikke er den dygtigste AD\u00b4er, jeg kender.<\/p>\n Og nej. Selvf\u00f8lgelig skal I ikke blive ved med at rive blade. I skal heller ikke plukke jordb\u00e6r. Lad nogle ufagl\u00e6rte, som ogs\u00e5 har brug for jobs, f\u00e5 den type stillinger. I kommer til at tjene mange flere penge, betale meget mere i skat og v\u00e6re til meget st\u00f8rre nytte for samfundet som freelancere eller kombinat\u00f8rer. Og mens vi venter p\u00e5, at dagpengesystemet bliver omkalfatret, s\u00e5 det faktisk hj\u00e6lper de ledige i stedet for at tilfredsstille folk i arbejde, kan I med fordel bruge tiden p\u00e5 at blive bedre til det, I allerede g\u00f8r. For mit eget vedkommende har jeg taget imod alt, hvad jeg kunne f\u00e5 af kurser og opkvalificering betalt af A-kasse og forbund.<\/p>\n Jeg h\u00e5ber, at I, der er blevet fyret i denne omgang, vil g\u00e5 hjem og fejre, at et nyt kapitel af jeres arbejdsliv skal til at begynde. Fyringsrunden p\u00e5 universitetet tror jeg bare er startskuddet til en generel og omsiggribende afvikling af faste jobs. I kan meget vel blive en del af en st\u00f8rre bev\u00e6gelse mod en arbejdsstyrke, hvor der er flere freelancere og kombinat\u00f8rer, end der er fastansatte. Lad os derfor \u00e5bne op for, at dagpengesystemet kan blive en hj\u00e6lp i den overgangsfase, som lediges forvandling til selvst\u00e6ndige er. Vi kunne m\u00e5ske ligefrem begynde at indrette systemet efter det.<\/p>\n Nu vil jeg ud og l\u00e6gge champagnen p\u00e5 k\u00f8l.<\/p>\n Blogindl\u00e6gget er oprindelig bragt p\u00e5 Journalisten.dk 9. februar 2016 kl. 08:41<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Godmorgen min k\u00e6re husbond Lige nu sidder du og venter sammen med dine kolleger fra fakultetssekretariatets kommunikationsafdeling. I har \u00f8jnene stift rettet mod jeres mailboks og den besked, der vil tikke ind kl. 09.01. Med den f\u00f8lger svaret p\u00e5, om det bliver dig, Svend, Jes, Thomas eller en af de andre af jeres omkring 300… Read more »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/9"}],"collection":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=9"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/9\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":58,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/9\/revisions\/58"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=9"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=9"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=9"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nNogle af de r\u00e5d, jeg vil give dig og dine kolleger, er stik imod reglerne og de officielle retningslinjer, som I vil f\u00e5 udstukket fra A-kasse og jobcenter.<\/p>\n
\n1 Lad v\u00e6re med at s\u00f8ge opsl\u00e5ede jobs.
\n2 Lad v\u00e6re med at s\u00f8ge opsl\u00e5ede jobs, selvom A-kassen siger du skal.
\n3 N\u00e5r du s\u00f8ger opsl\u00e5ede jobs, s\u00e5 lav en standardans\u00f8gning, som du kan copypaste fra, s\u00e5 du bruger s\u00e5 lidt tid p\u00e5 at skrive dem som overhovedet muligt.
\n4 Plej dit netv\u00e6rk. Brug dit netv\u00e6rk.
\n5 Glem alt om, hvad du troede, du kunne og ikke kunne. V\u00e6r \u00e5ben over for nye muligheder.
\n6 Find dine gamle dr\u00f8mme frem.
\n7 Fort\u00e6l andre, at du er ledig i stedet for at lade som om, du arbejder.
\n8 Indstil dig p\u00e5 at blive ydmyget og l\u00e6r at ryste p\u00e5 hovedet af det.
\n9 Hold fri, n\u00e5r du kan og s\u00e5 meget, som du kan.<\/p>\n
\nJeg blev selv kaldt til samtale til mit f\u00f8rste faste job, fordi\u00a0min svoger tegnede for Journalisten i forvejen og redakt\u00f8ren spurgte ham, om\u00a0han kendte en dygtig layouter. Og jeg har set flere eksempler p\u00e5 mekanismen:<\/p>\n
\nDer er ingen misundelse mellem linjerne, n\u00e5r jeg skriver dette. Jeg synes ikke engang, at det er uretf\u00e6rdigt eller pinligt at indr\u00f8mme. Det er bare s\u00e5dan, klaveret spiller.<\/p>\n
\nDette leder mig videre til en anden p\u00e5stand, som jeg \u00f8nsker, at du skal skrive dig bag \u00f8ret, n\u00e5r du bliver indkaldt til m\u00f8de i A-kassen eller jobcentret:<\/p>\n
\nFor mit vedkommende opgav jeg endegyldigt h\u00e5bet om at f\u00e5 en fast stilling efter at have brugt dagevis p\u00e5 at forberede mig til en samtale sidste januar til en sp\u00e6ndende stilling som eventkoordinator i en kulturinstitution. Godt nok er det foto, som jeg havde sendt med min ans\u00f8gning (og som ogs\u00e5 ledsager denne blog) misvisende – jeg er i virkeligheden en ret gr\u00e5h\u00e5ret kvinde, ude over sin f\u00f8rste ungdom \u2013 det er bare som om, de fotos, der er blevet taget de sidste par \u00e5r, ikke rigtig ligner mig. P\u00e5 den m\u00e5de var de vel undskyldt, da de kaldte mig til samtale. Hen imod slutningen spurgte kommunikationschefen mig, hvad jeg ville sige til at arbejde sammen med kolleger, der var 20 \u00e5r yngre end jeg selv.<\/p>\n
\n1 At indstille mig p\u00e5, at jeg kommer til at leve mit arbejdsliv som selvst\u00e6ndig, og at g\u00e5 helhjertet ind i det.
\n2 At blive bedre til det, jeg kan i forvejen og at udvikle nye ydelser og f\u00e6rdigheder.
\n3 At professionalisere mig i alt, hvad jeg g\u00f8r.
\n4 At pleje og udvide mit netv\u00e6rk.<\/p>\n
\nEn anden vigtig pointe er, at netv\u00e6rk ikke n\u00f8dvendigvis skal v\u00e6re kommunikationschefer og redakt\u00f8rer. I mit tilf\u00e6lde var den vigtigste person i mit netv\u00e6rk en oboist.<\/p>\n
\nJeg kunne sagtens bruge den n\u00e6ste meter p\u00e5 sjove og skr\u00e6mmende anekdoter fra min tid som ledig. Men systemet er allerede fremragende beskrevet af for eksempel Lau Aaen i bogen “Dagpengeland” (l\u00e6s\u00a0min egen anmeldelse af den her<\/a><\/span>).<\/p>\n
\nNogle kan m\u00e5ske tro, at jeg s\u00e5 vil opfordre ledige til at tage i sommerhuet og rive bladet sammen p\u00e5 samfundets regning. Det vil jeg ogs\u00e5. Og her er vi fremme ved min sidste anbefaling til jer nyledige: Hold s\u00e5 meget fri, som I kan. I hvert fald til en start.<\/p>\n