Har du nogensinde regnet p\u00e5, hvor mange l\u00f8nkroner der egentlig l\u00f8ber ind p\u00e5 din konto, mens du \u2013 som fastansat \u2013 indtager din f\u00f8rste kop morgenkaffe p\u00e5 kontoret?<\/p>\n
Hvis du tjener \u2013 lad os sige \u2013 omkring 40.000 kroner om m\u00e5neden f\u00f8r skat, f\u00e5r pension og feriegodtg\u00f8relse oveni og arbejder 37 timer om ugen, vil der \u2013 i l\u00f8bet af de 10 minutter, det tager dig at smide jakken, starte computeren op, sludre med kollegerne og finde vej ned til k\u00f8kkenet eller kaffeautomaten \u2013 v\u00e6re r\u00f8get cirka 41 kroner ind p\u00e5 din l\u00f8nkonto.<\/p>\n
N\u00e5r du senere p\u00e5 dagen vender tilbage til din pind efter en halv times betalt frokostpause, er du blevet cirka 143 kroner, inklusive pension, rigere, og mens du laver kruseduller p\u00e5 notesblokken under jeres timelange mandagsm\u00f8de, vil alene din pensionsopsparing v\u00e6re vokset med omkring 42 kroner.<\/p>\n
Det er penge, der vel at m\u00e6rke ogs\u00e5 ryger ind, n\u00e5r du eller dit barn m\u00e5 blive hjemme under dynen, n\u00e5r du venter p\u00e5, at it-afdelingen fixer servernedbruddet, n\u00e5r du og kollegerne holder personaledag, og mens du som en del af festudvalget planl\u00e6gger \u00e5rets julefrokost.<\/p>\n
Det er penge, der pibler ind, mens du sidder fast i trafikken, n\u00e5r du g\u00e5r til tandl\u00e6ge i arbejdstiden eller tager en spadseretur med kollegerne p\u00e5 sommerseminaret. Tilbringer du en normal arbejdsdag p\u00e5 kontoret, kan du s\u00e5ledes stikke cirka 286 kroner i lommen, inklusive pension, for hver af de 7,4 timer, du som fastansat sidder p\u00e5 din pind, hvilket bel\u00f8ber sig til lidt over 2.000 kroner, n\u00e5r du siger farvel til kollegerne og vender snuden hjemover efter endt arbejdsdag.<\/p>\n
M\u00e5ske aner du allerede nu, hvor jeg vil hen.<\/p>\n
Det, jeg gerne vil med dette blogindl\u00e6g, er at f\u00e5 de af jer fastansatte, der sidder p\u00e5 freelancebudgetterne, til n\u00f8je at reflektere over, hvad jeres egen arbejdstid egentlig l\u00f8ber op i kroner og \u00f8rer. P\u00e5 den m\u00e5de h\u00e5ber jeg at skabe en bedre forst\u00e5else for, hvad en fair takst til en freelancer, der skal udf\u00f8re en opgave, du eller dine fastansatte kolleger ikke selv kan l\u00f8se, b\u00f8r ligge p\u00e5.<\/p>\n
For hvad koster en freelancer-time egentlig, hvis den skal modsvare din faste hyre?<\/p>\n
Freelancerens mange udgifter Den halve million stemmer meget godt overens med, hvad min mand \u2013 der er DJ-medlem og ansat i staten som kommunikationsmedarbejder og redakt\u00f8r \u2013 tjener i 2018-tal, hvilket netop giver ham en m\u00e5nedsl\u00f8n p\u00e5 omkring 40.000 kroner plus pension og feriegodtg\u00f8relse. Det svarer til en \u00e5rsl\u00f8n p\u00e5 cirka 550.000 kroner inklusive pension. Og du kan selvf\u00f8lgelig sagtens finde eksempler p\u00e5 redakt\u00f8rer og kommunikationsfolk, der tjener b\u00e5de mindre og meget mere.<\/p>\n N\u00e5r jeg som freelancegrafiker med eget firma og 20 \u00e5rs erfaring ogs\u00e5 skal have 40.000 kroner i l\u00f8n om m\u00e5neden plus pension, er en god halv million imidlertid ikke nok. For oven i min l\u00f8n har jeg \u2013 eller mit firma \u2013 ogs\u00e5 udgifter til for eksempel kontorplads, forsikringer, revisorbistand, web hosting, telefon, arbejdsstation(er), billedbehandling, printere og harddiske, v\u00e6rkt\u00f8j, materialer, transport, repr\u00e6sentation og altid opdateret software \u2013 for bare at n\u00e6vne nogle f\u00e5 poster i mit efterh\u00e5nden omfattende virksomhedsregnskab. Faktisk l\u00f8ber udgifterne i min lille virksomhed \u2013 som godt nok er inde i en dyr etableringsfase \u2013 op i cirka 12.500 kroner om m\u00e5neden: Et bel\u00f8b, der alts\u00e5 kommer oven i l\u00f8nnen. Vi kan s\u00e5ledes l\u00e6gge 150.000 (12 x 12.500) kroner til de 550.000 kroner.<\/p>\n Hertil kommer, at jeg selvf\u00f8lgelig \u2013 for at kunne levere ydelser p\u00e5 et niveau, som matcher mine fastansatte kunders (der som min mand er redakt\u00f8rer eller kommunikationsmedarbejdere ansat i st\u00f8rre organisationer) \u2013 g\u00f8r ligesom dem: Jeg efteruddanner mig. Jeg holder mig ajour \u2013 fagligt s\u00e5vel som teknisk. Jeg deltager i konferencer og fagligt arbejde. Jeg plejer mit professionelle netv\u00e6rk, fors\u00f8ger at holde diverse sociale profiler og hjemmesider nogenlunde up to date, udvikler nye tidssvarende ydelser og produkter, g\u00e5r til m\u00f8der med potentielle kunder, udveksler knowhow med kolleger, foretager salg og markedsf\u00f8ring, timeregistrerer minuti\u00f8st for at kunne fakturere mine kunder korrekt og holder snor i min pensionsopsparing, mens jeg hele tiden pr\u00f8ver at forbedre mit workflow.<\/p>\n Faktisk har ikke bare jeg, men den typiske freelancer s\u00e5 mange g\u00f8rem\u00e5l (idet der ogs\u00e5 g\u00e5r tid til sygefrav\u00e6r, barsel, ferie og orlov), at hun if\u00f8lge DJ\u2019s spritnye guide til selvst\u00e6ndige og freelancere \u2019En samling gode r\u00e5d\u2019 kun kan fakturere omkring 60 procent af sin tid.<\/p>\n Freelancere har alts\u00e5 b\u00e5de flere udgifter og mindre tid til at tjene pengene hjem, end en fastansat har. Derfor er en freelancers timepris n\u00f8dt til at ligge v\u00e6sentlig h\u00f8jere end en l\u00f8nmodtagers timel\u00f8n.<\/p>\n I mit tilf\u00e6lde kommer regnestykket til at se s\u00e5dan her ud: L\u00f8n + firmaudgifter = cirka 700.000 kroner. Og if\u00f8lge DJ\u2019s nye guide til selvst\u00e6ndige og freelancere, svarer de 60 procents faktureringstid til, at jeg kun har 1.184 timer at hive min l\u00f8n hjem i. Alts\u00e5 skal jeg fakturere i omegnen af 591 kroner per time for at kunne d\u00e6kke min l\u00f8n, pension og virksomhedsudgifter.<\/p>\n Lad os runde tallet op til 600 kroner og se n\u00e6rmere p\u00e5, hvad taksten betyder i praksis.<\/p>\n Tre timer til en fotoopgave Som du kan se, l\u00f8ber bel\u00f8bene lynhurtigt op, hvilket enhver, der administrerer et freelancerbudget, b\u00f8r v\u00e6re bevidst om. Det er en erfaring, jeg selv har gjort mig som layouter p\u00e5 fagbladet Journalisten tilbage i 2007-2011.<\/p>\n Her hyrede jeg blandt andet fotografer til diverse fotoopgaver. Journalistens takst p\u00e5 dette tidspunkt var 2.500 kroner for et bagsideportr\u00e6t. Det er jo umiddelbart en god slat penge. Tager vi udgangspunkt i den timetakst p\u00e5 de 600 kroner, som jeg bruger som udgangspunkt (og som, jeg ikke tror, har \u00e6ndret sig meget siden dengang), betyder det imidlertid, at fotografen kun havde lidt over fire timer til at l\u00f8se opgaven i, inklusive at f\u00e5 den hamrende gode id\u00e9, jeg selvf\u00f8lgelig forventede, inklusive at transportere sig til og fra location, foretage efterf\u00f8lgende udv\u00e6lgelse og billedbehandling og uploade skidtet via WeTransfer. Personligt synes jeg, at det er meget lidt tid.<\/p>\n Lad os tage et andet eksempel p\u00e5 timeforbrug: Mange af mine freelancende grafikerkolleger tilrettel\u00e6gger b\u00f8ger. Ved et endog stort bogprojekt kan honoraret meget vel ligge p\u00e5 omkring 25.000 kroner. Branchen er jo presset, siger redakt\u00f8rerne, og man kan ikke tjene de store penge p\u00e5 at layoute b\u00f8ger mere.<\/p>\n Hvis en grafiker skal f\u00f8lge taksten p\u00e5 de 600 kroner, fordi han eller hun jo selvf\u00f8lgelig gerne vil have en l\u00f8n, der modsvarer forlagsredakt\u00f8rens, har han eller hun alts\u00e5 kun sm\u00e5 42 timer til at layoute en bog p\u00e5 \u2013 lad os forsigtigt sige \u2013 175 sider, samt komme op med en fantastisk forside og et l\u00e6kkert designkoncept. Her skal timerne vel at m\u00e6rke ogs\u00e5 d\u00e6kke m\u00f8der, mailkorrespondance, projektledelse, eventuel rentegning, sikkert et hav af korrekturgange, plus klarg\u00f8ring af pdf\u00b4er til tryk med videre. Her kan man jo sp\u00f8rge sig selv, om du som redakt\u00f8r vil mene, at det er forsvarligt? For du har garanteret selv lagt flere ugers topkvalificeret arbejde i manuskriptet \u2013 har du ikke? Og du forventer vel samme indsats af din dygtige og dedikerede grafiker?<\/p>\n Her er det desv\u00e6rre min erfaring, at fastansatte er s\u00e5 lykkeligt uvidende om st\u00f8rrelsen (eller den blotte tilstedev\u00e6relse) af deres egen faste indkomst, at de simpelthen ikke er i stand til at estimere en fair freelancehyre. Man kunne kalde dem l\u00f8nblinde. Jeg har s\u00e5ledes h\u00f8rt flere redakt\u00f8rer sige noget i retning af:<\/p>\n “Det er alts\u00e5 virkelig et con amore-projekt, det her. Vi kommer ikke til at tjene p\u00e5 det. Vi g\u00f8r det kun fordi, vi synes, det her er et virkelig fedt projekt.”<\/p>\n Her synes de s\u00e5 bare helt at glemme, at de selv har deres faste indt\u00e6gt. Con amoren m\u00e5 du som freelancer st\u00e5 for.<\/p>\n Freelancer, kend din pris Hvis du, som freelancer, i mods\u00e6tning hertil (som jeg selv) nyder din frihed, herunder at du kan tage dig en ekstra fridag, n\u00e5r solen skinner, nappe dig en ekstra uges sommerferie eller tage dig tid til at arbejde frit med egne kunstneriske projekter, er det jo ikke n\u00f8dvendigvis noget, dine fastansatte kolleger skal betale for, n\u00e5r de hyrer dig.<\/p>\n Derfor er det vigtigt, at du som freelancer opstiller dit eget regnskab over, hvilken timebetaling der er reel og rimelig for dig. Men det kr\u00e6ver, at du gider at tage fat i et Excel-ark og regne ud, hvad en time i din forretning faktisk koster. Her er Majbritt Lunds bog \u2019Selvst\u00e6ndiges guide til flere penge\u2019 og DJ’s guide \u2019En samling gode r\u00e5d \u2013 til selvst\u00e6ndige og freelancere\u2019 gode v\u00e6rkt\u00f8jer. Hvis du har gjort dit \u00f8konomiske hjemmearbejde, vil du f\u00e5 st\u00f8rre v\u00e6gt bag ordene, n\u00e5r du skal forhandle prisen for dit n\u00e6ste projekt. For intet af det, du laver, skal jo v\u00e6re gratis, og du m\u00e5 og skal kende din pris for ikke at underbyde dine kolleger.<\/p>\n Her kan det v\u00e6re interessant at kigge p\u00e5 fakturering af ydelser i helt andre brancher: Jeg er s\u00e5 heldig at layoute nogle sider af Tandl\u00e6gebladet p\u00e5 m\u00e5nedsbasis, og vi har tidligere bragt en artikel om tandl\u00e6ger, der kvier sig ved at tage betaling for alle deres behandlinger, fordi, de synes, det bliver for dyrt for patienterne i stolen. Her er Tandl\u00e6geforeningen \u2013 tandl\u00e6gernes svar p\u00e5 DJ \u2013 klare i spyttet: Manglende fakturering opfattes slet og ret som overenskomststridigt.<\/p>\n Som Susanne Kleist, formand for Tandl\u00e6geforeningens klinikejerudvalg, formulerer det i en artikel om problemet, bragt i Tandl\u00e6gebladet nr. 6, 2016:<\/p>\n “De tandl\u00e6ger, der ikke rubricerer tandrodsrensningerne korrekt, svigter kollektivet, fordi de er med til at give et sk\u00e6vt billede af det reelle ydelsesforbrug.”<\/p>\n Omsat til vores branche kan man g\u00e5 s\u00e5 langt som til at kalde dig en skruebr\u00e6kker, hvis du ikke tager betaling for alle dine ydelser \u2013eller kender din timepris.<\/p>\n Hvis din oplevelse imidlertid er, at taksten p\u00e5 600 kroner i timen (og du kan sikkert sagtens finde udregninger, der giver en h\u00f8jere sats) er fuldst\u00e6ndig uopn\u00e5elig, kan det v\u00e6re, at du skal overveje, om dine kunder virkelig fortjener at f\u00e5 din dyrebare tid og dine ydelser for\u00e6ret. S\u00e6rligt for grafikere kan det i stedet v\u00e6re relevant at bruge din dyrebare tid p\u00e5 at lave egne produkter som for eksempel plakater eller kalendre, som du s\u00e5 s\u00e6lger gennem din egen webshop, fremfor at blive ved med l\u00f8se underbetalte opgaver for fastansatte kunder, der har glemt, hvor meget de selv f\u00e5r i l\u00f8n. Blogindl\u00e6gget her, om hvordan andre dygtige grafikere har gjort, kan m\u00e5ske inspirere dig.<\/p>\n Et mere solidarisk arbejdsmarked Netop derfor har vi brug for at skabe en f\u00e6lles forst\u00e5else for, hvad tingene koster, og hvad der er en anst\u00e6ndig hyre, s\u00e5 vi \u2013 i det mindste inden for journalistforbundets rammer \u2013 kan f\u00e5 skabt et solidarisk arbejdsmarked, hvor der ikke er forskel p\u00e5 at sidde p\u00e5 det faste fl\u00e6sk og h\u00e6nge i en l\u00f8s freelancertr\u00e5d. Vi skylder simpelthen hinanden at s\u00e6tte pris p\u00e5 vores alle sammens arbejde. Og den pris hedder (if\u00f8lge mine udregninger) 600 kroner i timen, hvis du skal betale dig fra en opgave, du ikke selv kan udf\u00f8re \u2013 vel at m\u00e6rke, hvis du selv tjener 40.000 kroner om m\u00e5neden plus pension og f\u00f8r skat, og hvis du ynder at arbejde med freelancere, der er lige s\u00e5 prisv\u00e6rdige som dig selv.<\/p>\n Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de \u2013 og uden at det skal lyde som en trussel (nej, forresten, det skal det faktisk): Det er nu, at alle jer p\u00e5 de faste pladser skal begynde at betale os freelancere en ordentlig hyre. S\u00e5 er timebetalingen jo ligesom trukket op p\u00e5 et anst\u00e6ndigt niveau, n\u00e5r I kommer ud p\u00e5 vores side og skal s\u00e6tte jeres pris.<\/p>\n Noter:<\/strong><\/em><\/p>\n I regnestykkerne ovenfor har jeg taget udgangspunkt i min fastansatte, statsansatte mands l\u00f8n. Han er kommunikationsmedarbejder og redakt\u00f8r.<\/p>\n Hans \u00e5rsl\u00f8n uden pension: 469.508 kroner (Tallet er lig med A-indkomst f\u00f8r arbejdsmarkedsbidrag og skat, baseret p\u00e5 sidste l\u00f8nseddel fra december 2017.)<\/p>\n Timel\u00f8n uden pension: 244 kroner (469.508 kroner divideret med 1.924 timer)<\/p>\n \u00c5rlig pension: 80.286 kr.<\/p>\n Pension pr. time: 41,7 kroner (80.286 kroner divideret med 1.924 timer)<\/p>\n Man regner med, at fuldtidsansatte medarbejdere i staten arbejder 1.924 arbejdstimer p\u00e5 et \u00e5r, hvilket giver en \u2019minutl\u00f8n\u2019 uden pension p\u00e5 4,1 kroner, en \u2019minutpension\u2019 p\u00e5 0,7 kroner og en \u2019minutl\u00f8n\u2019 inklusive pension p\u00e5 4,8 kroner.<\/p>\n Der tages forbehold for regnefejl.<\/p>\n Blogindl\u00e6gget er oprindelig bragt p\u00e5 Journalisten.dk d. 17. januar 2018<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Har du nogensinde regnet p\u00e5, hvor mange l\u00f8nkroner der egentlig l\u00f8ber ind p\u00e5 din konto, mens du \u2013 som fastansat \u2013 indtager din f\u00f8rste kop morgenkaffe p\u00e5 kontoret? Hvis du tjener \u2013 lad os sige \u2013 omkring 40.000 kroner om m\u00e5neden f\u00f8r skat, f\u00e5r pension og feriegodtg\u00f8relse oveni og arbejder 37 timer om ugen, vil… Read more »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3,1,5],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17"}],"collection":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=17"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":55,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/17\/revisions\/55"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=17"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=17"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/preferiatet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=17"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n<\/strong>If\u00f8lge journalist og kommunikat\u00f8r Majbritt Lund, der er forfatter til den letl\u00e6ste bog ‘Selvst\u00e6ndiges guide til flere penge’ fra 2012, tjener en fastansat journalist i 2012-tal den nette sum af 526.896 kroner om \u00e5ret, n\u00e5r \u201ddiverse till\u00e6g, arbejdsgiverbidrag til pension og yderligere omkostninger som ATP, Barsel.dk, ferietill\u00e6g og udgifter til efteruddannelse\u201d er regnet med. Beregningerne i bogen er if\u00f8lge forfatteren baseret p\u00e5 tal fra Dansk Journalistforbund.<\/p>\n
\n<\/strong>600 kroner i timen betyder for eksempel, at den 10 minutters telefonsnak, du som fastansat redakt\u00f8r har med din freelancende grafiker om de ekstra tekstrettelser, der skal laves i en ellers trykklar og godkendt pdf, er 100 kroner v\u00e6rd. 600 kroner i timen betyder ogs\u00e5, at den ekstra kilde, du beder freelancejournalisten tage med i artiklen, l\u00f8ber op i 1.200 kroner, forudsat at operationen kun tager et par timer.<\/p>\n
\n<\/strong>Sammenstillingen af fastansattes og freelanceres indtjening er imidlertid kun rimelig, hvis arbejdsindsatsen for begge typer af mediearbejdere er den samme. Og vi m\u00e5 formode, at de fastansatte, der g\u00e5r til den der hyre p\u00e5 omkring de 40.000 kroner, som hele mit regnestykke tager udgangspunkt i, sidder klistret til deres pind mindst 37 timer ugentligt, knokler, mens de g\u00f8r det, arbejder over indimellem og \u2013 for manges vedkommende \u2013 sikkert har laptoppen fremme p\u00e5 sk\u00f8det i arbejds\u00f8jemed, n\u00e5r ungerne er puttet om aftenen \u2013 og m\u00e5ske, ligesom min fastansatte mand, m\u00e5 n\u00f8jes med seks ugers ferie.<\/p>\n
\n<\/strong>Skaren af medie-folk med en l\u00f8s tilknytning til arbejdsmarkedet \u2013 ogs\u00e5 kaldet \u2019prekariatet\u2019 \u2013 vokser i disse \u00e5r. De mange og massive fyringsrunder p\u00e5 de store dagblade de seneste par \u00e5r underbygger denne tendens. Der vil med andre ord komme flere og flere freelancere og f\u00e6rre og f\u00e6rre fastansatte.<\/p>\n